MONO V5
HER KAN DU BESTILLE V5 HJEMMESIDER OG SHOPS
Kære mono.net forhandler
Som aktivt medlem af vores forhandlerprogram, er din forretning afhængig af mono.net hjemmesideværktøjets funktionalitet, tilgængelighed, ydeevne og designmuligheder. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at bruge Mono V5 systemet, da det vil forbedre dine hjemmesidedesigns betydeligt og give nye muligheder for opbygning og videresalg af hjemmesider.
Med V5 får du øget designfrihed, en lang række længe efterspurgte features som fx parallax scrolling, et billedbibliotek, globale og lokale designfunktioner, modulgrupper som sparer dig tid, en preview funktion til alle devices, en moderne webshop, en blogfunktion, en helt ny brugergrænseflade, muligheden for at skifte designskabelon og meget mere.
Se webinaret om Mono V5 længere nede på siden og lær de basale funktioner i systemet at kende eller besøg Mono Academy for V5.
Hvorfor SKIFTE TIL
Mono V5?
I 2007 lancerede Mono den første version af mono.net. Denne version opfyldte kravene til hvad et simpelt hjemmesideværktøj skulle kunne, primært til privat brug. I 2011 valgte vi at opdatere denne V1 model til en V2 model, som indeholdte langt flere moduler og funktioner end den oprindelige version. Versionen blev senere opdateret til den nuværende version, V3 (som inkluderer D4 designs), der blandt andet opfylder kravene for fuldbreddedesign, responsive design, fladt design, mobil webshop og andre vigtige features.
Dog har kravene til hjemmesider ændret sig voldsomt de senere år. Specielt vores erhvervskunder har brug for større fleksibilitet i design, features og webshopfunktioner, end V3 på nuværende tidspunkt kan tilbyde. Derfor har vi udviklet Mono V5, som er funktionelt og designmæssigt overlegen på markedet og som kan opfylde de behov og ønsker flere og flere virksomheder har til deres hjemmeside. Så hvis du vil give dine kunder den bedste oplevelse, anbefaler vi at du bruger Mono V5.
MONO V5 ER EKSKLUSIVT FOR FORHANDLERE
Da Mono V5 er langt mere avanceret end V3 har vi indtil nu valgt ikke at tilbyde mono.net kunder direkte adgang til systemet, da brugertests har vist at de har for svært ved at mestre værktøjet og derigennem få bygget flotte professionelle hjemmesider. Det er her du som forhandler kommer ind i billedet.
Som forhandler af mono.net med erfaring inden for webdesign kan du helt eksklusivt få adgang til V5 og tilbyde unikke og moderne hjemmesider og webshops til dine kunder. Ud over forhandlere af mono.net her i Danmark, er det kun Mono Solutions' internationale forhandlere som har adgang til V5. Derfor er alle tutorials, artikler og andet undervisningsmateriale kun tilgængeligt på engelsk.
Du kan se eksempler på V5 hjemmesider herunder og læse mere om V5 værktøjet, finde videoguides, og lære om de nye funktioner på Mono Academy for V5.
V5 SUPPORT
Bemærk at du som forhandler selv står for support direkte til dine kunder, som har V5 hjemmesider. Skulle der opstå tekniske problemer, eller har du spørgsmål til hvordan du bruger V5, sidder vi naturligvis klar til at hjælpe dig med spørgsmål og tekniske sager i mono.net support.
Mono V5 er løbende under udvikling, så vi tager med kyshånd imod alle spørgsmål, forbedringsforslag og indberetninger af bugs på partner@mono.net.
BESTIL V5 HER
Alle forhandlere med en affiliate-aftale kan designe og sælge hjemmesider i V5. Udfyld formularen herunder for at bestille en V5 hjemmeside. Bemærk at du skal vælge en hjemmeside skabelon fra denne side og indsætte "template ID'et" herunder, og at brugernavnet du vælger ikke må være i brug.
Når du bestiller en V5 hjemmeside eller webshop vil den være tilgængelig på den konto du vælger at knytte den til inden for 1-3 hverdage.